Julen

Julen er ret overdådig i Rumænien. Lige fra hylderne med julepynt i supermarkederne til maden Juledag.

Her ser I en laaang række hylder med julepynt og på nederste række hænger der guirlander side om side på 20 meters hyldeplads... Billedet er fra den Carrefour butik, der ligger tættest på os. Der er vist 5 i hele Bukarest. Alle på størrelse med Bilka eller større. Derudover er der masser af andre supermarkeder af samme størrelse.


Den ortodokse tro siger, at man skal faste fra 15. november til og med 24. december. Det vil sige, at man ikke spiser kød, æg og mælkeprodukter (dette udelukker også chokolade) i denne periode. Ikke alle faster, og der ses ikke ilde på dem, der ikke gør. Fasten viser, at man kan afholde sig og har selvkontrol. Men når julen så kommer 25. december, så er det en stor spisefest, hvor man serverer alt det, man har afholdt sig fra at spise under fasten, til ære for fødslen af Jesus Kristus.

Juleaftensdag kørte vi op til Danis mor og stedfar og hyggede os om aftenen. Der blev ikke spist så overdådigt, for der var jo stadig faste, men det vi fik var alligevel godt. Jeg fik bl.a. bagte bønner med pølser (de skulle have været uden kød, men der var røget en forkert dåse ned i kurven, hvilket jeg var glad for :-)), og der var pommes frites og salat. Vi delte gaver ud omkring kl. 22 - så ville Danis mor ikke vente længere. Omkring kl. 23 gik vi i seng. Næste dag var store spisedag. Der var ikke rigtig morgenmad... Efter turen i kirke, startede vi kl. 11 med kyllingesalat, grøn salat (til ære for mig), hjemmelavede pølser og "toba", som er en slags sylte, men med næsten ingen gele. Derefter var det tid til grillede kødvarer (Adrian grillede dem i haven, selvom der var ret koldt). Jeg havde forresten hjulpet med at stoppe pølserne aftenen før... okok, jeg pressede det hvidløg, der skulle deri. :-) Vi holdt lidt pauser ind imellem og gik også en tur ned til floden (Râul Buzau), som løber ganske tæt forbi deres hus. Til sommer skal vi derned og fiske. Det tager kun ca. 10 minutter at gå dertil igennem en lille æbleplantage, de har.

Den 26. fortsatte spiseriet, men på lidt nedsat styrke. :) Jeg kan slet ikke følge med de andre, men det kommer måske... Danis mormor kom sammen med en præst, som er en ven af familien og hans yngre assistent, eller hvad man nu kalder det. Den unge mand talte engelsk, så ham kunne jeg tale lidt med. Det var meget hyggeligt, så længe samtalen ikke blev alt for religiøs. Men det var nu ikke så stort et problem. Det var rart at se Danis mormor udenfor hjemmet - hun virkede meget mere frisk at se til. Morfaren er ikke så godt gående efter en blodprop i hjernen sidste sommer, så han kommer desværre aldrig udenfor hjemmet mere.

Henimod aften kørte vi hjem og tilbragte natten hjemme.

Den 27. tog vi med tog til Brasov, hvor Dani havde bestilt hotelværelse til to nætter i anledning af min fødselsdag. Det var samme sted, vi boede, da vi var der til hendes fødselsdag. Vi havde endda samme værelse. Det var en hyggelig tur, og byen, der ligger i bjergene, var fin med sne og frost. Ikke meget sne, men nok til at give et pænt indtryk.

Den 29. tog vi toget tilbage til Bukarest og kørte så op til Danis mor igen, for det var hendes 50-års fødselsdag. Der var også besøg af nogle venner og noget familie. I alt var vi 12 personer. Det var meget hyggeligt og festligt. Der blev både danset og sunget... men ikke af mig og Dani. Måske er vi ikke gamle nok... eller også er jeg bare ikke vant til dette, og hun holdt mig selskab. :)

I dag, d. 30., er vi så kommet hjem igen. Den oprindelige plan var at tage tilbage til Brasov og holde nytår med Danis kusine, men det er vi gået fra, da det både ville blive dyrt, og vi egentlig er ret trætte efter julen. Så vi holder nytårsaften hjemme alene, og hygger os med god mad.

Til jer alle sammen:

GODT NYTÅR!

Og til dem, der har sendt julekort og ikke fået et tilbage (endnu): TAK!

Jeg har lavet en bule i bilen...

Det er lykkedes mig at lave en bule i bilen...
Ok, ok, det var min skyld.. og den anden bil var parkeret. Det var på en parkeringsplads ved et supermarked - men til mit forsvar skal siges, at den anden bil holdt der, hvor man skal køre på vej ud fra parkeringspladsen. Jeg ville dreje til venstre, og bilen holdt på hjørnet, og så kom jeg altså for tæt på og fik skrabet venstre bagskærm op mod den anden bil. Jeg tror, den mistede en del maling... det sidder i hvert fald på min bil nu. Jeg fik også et lille tryk, men ikke noget slemt. Vi skyndte os at køre derfra... ;)

Den vigtigste del af min bil fungerer stadig: Hornet!

Hvis hornet i ens bil ikke virker her, er man virkelig udenfor. Man har ingen mulighed for at lade de andre trafikanter vide, at man synes de kører som fjolser. Og der må virkelig være mange trafikfjolser her, for der bliver dyttet og båttet i eet væk. :) Men folk kører nu også ofte som sindssyge - det er faktisk utroligt, at der ikke sker flere ulykker, end der gør. Men folk har nok lært at være mere opmærksomme af samme grund... Jeg er allerede ved at føle mig som en rigtig rumæner, når det kommer til at begå sig i trafikken, men jeg ved nu ikke rigtig... En måde at teste det på kunne være for mig at køre i Aalborg nu... folk ville nok tro, at jeg var blevet lallende sindssyg. :-D

Er der nogen, der vil låne mig deres bil, når jeg kommer på besøg? Tihi...

Penge... Hvor meget er 50?

*Opdatering - nyt indlæg juni 2010 her*

Det er sådan set et godt spørgsmål.

Det kommer helt an på, hvem man spørger. Problemet ligger i, at man i sommeren 2005 gik over til et nyt pengesystem i Rumænien, hvor man valgte at fjerne 4 nuller fra pengesedlerne.

Førhen havde man helt vilde beløb. F.eks. svarede en 1-million-seddel til ca. 250 kroner. Det syntes man i regeringen var lidt vildt... især når man skulle købe større forbrugsgoder, og priserne løb op i flere milliarder. Så man valgte altså at skære 4 nuller af beløbene (dividere med 10.000).

Se, det er jo meget godt - hvis ellers folk så ville bruge de nye beløb! Men neeej.. de kører stadig videre med de gamle måder at sige priser på... nogle gange (for det meste). Så hvis en ekspedient beder dig om "50", kan det både betyde, at hun vil have 50 nye lei (ca. 120 kroner), eller at hun vil have 50.000 gamle lei (=5 nye lei = 11 kroner). Selvfølgelig ved man som regel hvor meget, man har købt for, men det er stadig mega-forvirrende. For slet ikke at tale om decimalerne... 1 lei = 100 bani (udtales ban'). Rigtig ofte spørger ekspedienten, om ikke man har bani, så de kan give tilbage i hele eller halve lei... men hvis de spørger om man har 3, så mener de altså 3.000 = 30 bani.. og ikke tre pæne gyldne 1-bani-mønter.

De gamle sedler bliver ugyldige som betalingsmiddel til nytår, men jeg er helt overbevist om, at folk stadig vil bruge de gamle beløb, men betale med de nye sedler. *suk*

Weekend-fødselsdags-tur

Vi fejrede Danis fødselsdag med en lille tur til Brasov og Sinaia. Her står vi foran Peles slottet i Sinaia.

Forlovelse...

Brylluppet finder sted... 1. september 2007 i Rumænien.


Forlovelsesringe i sølv. Danis har en lille sten.

Her er det nyeste medlem af vores familie:

Mød Cookie, en ca. 3 mdr gammel undulat, som vi købte lørdag. Han virker meget tillidsfuld, selvom han selvfølgelig er lidt sky endnu. Det hele er jo så fremmed for ham.

Smuk solnedgang i aften

Solnedgang og mikrobølgeovn...

I dag har været en dejlig dag med omkring 21 grader og solskin.

Solnedgangen var rigtig smuk:



Vi har været på shoppingtur i dag (langt de flest butikker har åbent om søndagen - især de store malls). Vi var i Carrefour, hvor vi købte en mikrobølgeovn. Sådan én har jeg savnet noget, og jeg tror også, at Dani bliver glad for den, når hun bliver vant til at bruge den.

Hitliste

Hitlisten her er lidt svær at følge...

...nok mest fordi, der ikke er så stort salg i butikkerne ;). De fleste hitlister er baseret på airplay på radiostationerne, og en af de sange, der har fået meget airplay og blevet vist på MTV Rumænien i den sidste tid er en lille 4-årig pige, der synger om sin ven Ghita (kælenavn for George). :)

Hent den her

Lidt billeder

Her er lige et par billeder fra et besøg hos Danis mor og stedfar sidste weekend.

Dette er Florica, Adrians hund. Det er en hanhund. Jeg kender ikke racen, men den er meget sød.

Her er sidder jeg på deres terasse, som faktisk er en slags pavillion midt i haven - bygget i sten og med tegltag. Det er meget hyggeligt.

Dani og jeg sidder på fortrappen til hendes mor og Adrians hus.

Hej

Lørdag aften. Vi sidder og ser tv - eller dvs Dani ser Amazing Race, og jeg sidder tydeligvis med computeren på skødet og skriver her. Jeg har lavet flæskesteg i dag - uden svær, for det kunne vi ikke lige få i supermarkedet. Eller, vi spurgte ikke, vi så bare, hvad de havde i skranken i delikatessen. Den blev nu rigtig god, så det var helt fint. Vi lavede flødekartofler til. Mystisk, synes nogen nok, men det var faktisk godt. :)

Her er et billede af mig taget i vores gang:

Vi har købt et nyt køleskab i dag, for det gamle var ikke helt optimalt. Fryseren var alt for lille, så vi kunne ikke købe ret meget ind. En pose pommes fritter eller lign. ville fylde den helt op... Det nye køleskab har separat fryser med tre skuffer. Danis mor henter det gamle køleskab og stiller det op i en af de lejligheder, hun lejer ud, da hun har en ny lejer i en af dem. Vi får det leveret på mandag aften.

HP Picnicen i søndags var ikke den store succes. Organisationen af det hele var ikke optimal - det gik ok med de sports-ting der var i løbet af dagen, men da vi skulle spise, gik det helt galt. FOr det første var der ikke stole nok til alle. Jeg vil gætte på, at omkring en tredjedel ikke havde et sted at sidde ned. Helt klart en kæmpebommert fra det sted, det blev holdt (en "klub" i Bukarests største park, Herastrau). Derudover var der alt for få griller i gang til at lave maden, så folk stod i kø i meget lang tid og blev meget utålmodige. Dani og jeg ventede en hel time på at få noget... Da vi havde spist - siddende på et rækværk - tog vi hjem. Det var simpelthen for dårligt... For dem, der havde siddepladser, tror jeg nok, at det var en ok aften... men der var en hel del, der gik tidligt. Forhåbentlig har de lært af det, så det bliver bedre næste år.

I november skal hele min afdeling holde et team-meeting i Budapest i Ungarn. Vi tager nok af sted tirsdag aften med tog, ankommer onsdag morgen. Vi har onsdag fri til sightseeing, og torsdag og fredag bliver brugt på arbejde/team-møder. Vi tager toget hjem fredag aften og ankommer i Bukarest lørdag morgen.

På fredag d. 6. er det et år siden, at Dani og jeg mødtes for første gang og blev et par. :) Det var i Berlin. Det er underligt at tænke på, hvor meget der er sket siden. Nu sidder jeg her i Bukarest, har et andet (fedt) arbejde og er i et fast forhold. Jeg har intet fortrudt. Selvfølgelig savner jeg familien, men der er jo heldigvis telefon og internet, når jeg vil i kontakt med dem derhjemme.

Som afslutning vil jeg lige vise et billede af udsigten fra balkonen i lejligheden (det grønne område i det fjerne er en kirkegård):

Dansk, køkken og picnic

Vi har fået installeret vores nye køkken:

Vi er meget glade for det. Det er en kæmpe forbedring fra det, der var der i forvejen. Nu har vi rent faktisk plads til at arbejde og lave mad på - ikke kun en komfur og en vask og spisebordet (til højre, uden for billedet). Vi har også fået meget mere skabsplads, og det gør det noget lettere at holde orden og få fat i de ting man skal bruge.

På arbejdet går det også godt. Jeg synes, jeg er faldet godt i hak med mine kollegaer - eller i hvert fald med nogen af dem. Man kan jo nok ikke være venner med alle i en gruppe på ca. 25. Men det går godt der. Det er også dejligt at have Dani så tæt ved. Selvom vi ikke ser hinanden så meget på arbejdet, er det dejligt at vide, at hun er der. Og vi kan følges til og fra jobbet.

Jeg var på et lederkursus inden for HP, og kom i kontakt med en manager fra et andet team, hvor de har noget telefonbetjening af kunder, og der er to piger, der skal have med Danmark at gøre. Den ene taler et rimeligt dansk, men den anden taler intet dansk - til gengæld kan hun flydende svensk. Dem skal jeg nu træne i dansk et par timer om ugen, så de kan forstå og tale med de danske kunder, som de kommer til at ringe til/bliver ringet op af. Det er en god mulighed for mig til at udvikle mig selv og mine lederevner,da jeg jo bliver nødt til at træde ind i en form for en lærerrolle. Det er helt sikkert noget, jeg også kan bruge i mit eget team.

Næste weekend er der en firma-picnic for alle medarbejdere i HP i Bucharest, så det er omkring 600 mennesker. Man har lejet en club/restaurant, der ligger ved en stor park. Det varer fra kl. 11 til 23, så det er en lang dag. I løbet af dagen vil der være sportsaktiviteter, lege, karaoke, lodtrækninger om præmier og spisning. Vi tager selvfølgelig med - så må vi se, om vi orker at blive der hele dagen. :)

Vejret er dejligt i dag, og klokken er 14.30 nu, så vi tager over i parken og spiller lidt kort og hygger os lidt. I må have det godt. Hils omkring jer!

Vejret lige nu

Hverdag

Det er blevet hverdag.
Jeg er nu startet på arbejde og har været der i tre dage. Jeg synes, det går godt. Alle er meget flinke mod mig, selvom de måske holder sig lidt tilbage, da jeg jo nu engang er deres chef. Men de er flinke til at tale engelsk når jeg er i nærheden, og involvere mig i samtalen. Måske er jeg også god til at se spørgende ud, når de taler om et eller andet på rumænsk. :) De næste to dage har jeg et kursus, der hedder "Stepping up to management", hvor jeg skal lære at være leder. Jeg deltager i kurset sammen med min kollega, Razvan, som også er forholdsvis ny i en stilling tilsvarende min på mit hold. Dani er også startetpå arbejde - eller det vil sige, at de første 3 dage har hun været på intro-kursus sammen med ca. 80 andre nye HP-medarbejdere. Hun starter så for alvor i sin stilling i morgen torsdag. Jeg skal desværre møde 8.30 pga kurset, ellers kunne vi følges ad... men måske kunne hun lokkes til at møde lidt før tid. Hvis ikke er der masser af dage at følges fremover. :)

I dag har jeg været alene i supermarked for at købe ind. Dani er ude med en veninde i aften. Det gik fint med at finde derhen. Det tager ca. 15 minutter at gå hen til supermarkedet Kaufland, der er ca. på størrelse med Føtex i Aalborg Øst. Der er mindre supermarkeder tættere på, men jeg kan godt lide denne butik. Jeg var også i en blomsterbutik på vej hjem for at købe en rose til Dani i anledning af vores 11 måneders-dag. :)

Vi er blevet lovet, at vores køkken bliver sat op d. 14., så det glæder vi os til. Jeg vil prøve at arbejde hjemmefra den dag, så jeg kan være der til at holde øje med, at de ikke render med alle vores ting.

På lørdag d. 9. skal vi til et bryllup hos nogle af Danis mors venner. Det bruges meget at invitere Gud og hver mand til bryllup her, så vi er altså også inviteret. Det er i Buzau, så vi tilbringer sandsynligvis natten hos Danis mor og stedfar. Dani fortæller, at Adrian, hendes stedfar, normalvis ikke er en mand af mange ord, med mindre han synes om én - så han må kunne lide mig, da han næsten har talt som et vandfald de to gange, vi har besøgt dem. Han gør sig store anstrengelser for, at jeg skal kunne forstå ham. Vi var alene i noget tid sidste gang, da kvinderne prøvede tøj (tsk tsk), og vi rundede da både emner som EU, fiskeri og sprog. Det var godt nok mest ham, der førte ordet, men jeg forstod da det meste og kunne sige en lille smule, som han forstod. :)

For dem af jer, der kan engelsk, kan I også læse min engelske blog. Der står ikke altid helt det samme som i denne. Den findes på LiveJournal.

Så er vi kommet hjem fra Grækenland.
Det har været en skøn ferie, hvor vi rigtig kunne slappe af og nyde det gode vejr på stranden. Vi er begge blevet meget solbrændte, selvom især jeg er blevet noget forbrændt også. Mine skuldre ligner et kogt hummer, men det er ved at blive bedre efterhånden som huden falder af... :)

Det er utroligt, så dårlige de er til engelsk i Grækenland. Vi huggede en menu et sted, og det er de utroligste stavefejl, der er derpå. Den hænger på køleskabet nu. :) Så kan vi altid se hvad f.eks. en "Milk Seik" koster...


Her er et billede af vores køkken, som det ser ud nu. Det skal vi snart have lavet om til noget meget mere moderne og smart. Der kommer en køkkenfyr i næste uge og måler op.

Inden vi tog på ferie, var vi på besøg hos Danis mor og stedfar. De er rigtig flinke og Dani siger, at de er meget glade for mig og for at have mødt mig (endeligt). Vi skal derop igen i næste uge. Det tager cirka 75-90 minutter at køre.

Dani har fået job hos HP i en stiling i, hvad vi mener er en salgsafdeling, men vi er ikke helt sikre på den nøjagtige funktion. :) Hun skal starte samme dag som mig, 4. september. Hun skal til møde og underskrive kontrakten mandag.

Resten af i dag vil vi bare slappe af og måske sove lidt. Vi var oppe 4.30 i morges for at komme med bussen, der kørte os til lufthavnen i Thessaloniki...

Hej fra Graekenland

Her er en lille hilsen fra det oest-graeske. Vi bor paa et fint hotel i en lille turistby, der hedder Olympic Beach - sikkert fordi den ligger ved foden af Olympus-bjerget. :) Vejret er fint og meget varmt, bortset fra et halv-heftigt regnvejr i gaar eftermiddag. Havvandet er som et badekar - naesten.

Min telefon har ikke roaming, saa hvis I savner svar paa sms'er, er det altsaa derfor.

Den netcafe vi sidder paa ligger helt ned til vandet, saa der er en laekker udsigt, imens jeg skriver dette.

Det gaar ikke saa godt med at faa taget billeder, for mit digikamera er gaaet i stykker og laver lilla streger paa alle billeder. Saa vi har koebt et par engangskameraer og tager nogle billeder med dem. Forhaabentligt bliver de gode. Naar vi faar dem fremkaldt, faar vi dem braendt paa en cd, saa de kan komme online. Jeg kan ogsaa bruge nogle af billederne til at tage billeder i lejligheden.

Men nu vil jeg tilbage til ferie-tilstand. :)

Ses!

Det er fredag aften, klokken er 21.45 lokal tid og der er 26 grader udenfor. Det er ganske ulideligt.. men samtidig ret lækkert. :) Senere i nat tager vi af sted på ferie.

På det ugudelige tidspunkt 04.30 letter vores charterfly med retning på Paralia på den græske østkyst, hvor vi vil tilbringe en uge med ren afslapning. Det bliver lækkert at komme væk og bare være sammen uden de dagligdags ting hængende over hovedet. Selvom det nu ikke har føltes særligt dagligdags for mig endnu, men alligevel... bare at kunne glemme de hele lyder ret dejligt. :)

Jeg har taget nogle billeder med udsigt fra balkonen her, men af en eller anden grund er de ikke blevet gode, så dem må I vente på. Jeg har dog et enkelt billede af køkkenet her. Dani synes, det roder, men jeg synes nu ikke det er galt. --- øh, ja ok., nu kan jeg så af en eller anden grund ikke få lov til at indsætte et billede... så I må åbenbart vente på billeder i det hele taget. :(

Den tid jeg har været her, har vi brugt på lidt forskellige ting. Jeg har fået mig et rumænsk mobilnummer, som I jo nok ved. Hvis I ikke har fået det, og gerne vil have det, kan I lige lægge en kommentar her. Dani har været til indtil flere samtaler, alle sammen vedrørende forskellige jobs ved HP, så vi krydser fingre for at et af dem lykkes. Jeg har fået købt nogle par shorts og nogle skjorter til brug på arbejdet - altså skjorterne, ikke shortsene. :)

Jeg har også fået koblet surround anlægget op, men det er nærmest umuligt at hænge højttalerne på væggene, for bygningen er af beton, og det er ikke muligt at bore i - jeg har endda købt en ny boremaskine med slag, men det går bare ikke. Måske er der metal inde i muren også...

Vi har bestilt et nyt køkken. Når vi kommer hjem fra ferie, kommer der en fyr og måler og laver en skitse over, hvordan det skal se ud. Det er faste moduler, men de skal flyttes lidt rundt i forhold til opstillingen i butikken. Det bliver lækkert at få det lavet. Der er ikke rigtig noget arbejdsplads i køkkenet nu. Kun spisebordet, og det er alt for lavt at stå ved. Så jeg glæder mig til det. Det var også billigt efter dansk standard, kun 1200 euro for et helt køkken med overskabe. Aluvask med sidestykke til frastillen af opvask har vi købt ved siden af til kun 300 kroner inkl. blandingsbatteri og afløb.

Nå, nu vil jeg løbe. Jeg skal have pakket til ferien. :)

Am venit în România

Så er jeg ankommet til Rumænien.

Efter den lange køretur gennem Tyskland, Østrig og Ungarn ankom jeg til den rumænske grænse onsdag aften. Jeg så frem til flere timer med toldere, der ville gennemrode mine ting and stille spørgsmål til de papirer, jeg havde med fra HP og brevet fra Danis mor mht. leje af lejlighed etc. Så jeg kører op til lugen og viser tolderen mit pas... Han kigger lidt på det, kigger på mig og skuler til bilen. Så stempler han passet og ønsker mig en god aften. Og det var det... 1 minut!

Jeg kører ind i landet og kan næsten ikke tro, det er gået så let. Jeg skal mødes med Dani i byen Oradea, som ligger lige på den anden side af grænsen. Hun kommer med et tog kl. 23.45, så der var nogle timer til, vi skulle mødes. Jeg kører hen til et hotel, vi på forhånd har udvalgt, og går ind og booker et dobbeltværelse. Et par timer senere kører jeg til banegården og henter Dani. Det var rigtig skønt at se hende igen - og ret uvirkeligt: at jeg nu endelig var her, og at dette ikke blot var et kort ferieophold... men noget vedvarende.

Næste dag kører vi mod Bukarest via Cluj-Napoca, Iulia Alba, Sibiu, Pitesti. Jeg får det dog lidt dårligt undervejs - måske på grund af bjergkørslen. Jeg er ikke vant til at befinde mig i 6-700 meters højde. Jeg havde også lidt problemer gennem Østrig. Så efter frokost i Cluj-Napoca kører vi ca. 80 km mere og overnatter i Iulia Alba på et lækkert 4-stjernet hotel. Det kostede 290 Lei for værelset, hvilket svarer til ca. 750 kroner. Biligt for 4 stjerner.

Næste dag kører vi resten af vejen til Bukarest, og jeg har det bedre. Det bliver dog ikke helt uden problemer. Først kører vi forkert og opdager det først efter ca. en times kørsel. Vi vender dog ikke om, men spørger os lidt for og ender med at komme på rette spor ved at køre ad mindre landeveje tilbage til den rette vej. Det er meget op og ned ad småbjerge, men det går nu fint. Indtil udstødningen ryger sig en tur. Nåja, ikke helt - vi kan køre med det, men det larmer som bare f...., så vi ender med at finde et værksted, der kan svejse det sammen. Det tager en time, og så er vi på vejen igen. Sidst på aftenen ankommer vi til Bukarest og lejligheden. Vi får slæbt alle mine ting op fra bilen... og så var jeg fremme. 5 dage efter afgang fra Aalborg. :)

Mere kommer snart... også billeder fra Bukarest.

Så er der kun 16 timer til afgang...

I morgen tidlig kommer både Randi og Rolf og spiser morgenmad med mig, mor og far.

Det er rigtig dejligt, at de lige kommer og siger farvel, inden jeg sætter kursen sydover.

Jeg havde jo ellers fået pakket mine kasser og fået slæbt dem ud til mor og far, men er så blevet bedt om at lave en liste over de ting, som jeg har med. Det skulle jeg bruge ved grænsen, sagde HP's afdeling, som hjælper mig med flytningen. Så det fik jeg gjort fredag aften. Udpakke de fire flyttekasser og genpakke, imens jeg skrev ned, hvad der var.

I går, lørdag, havde jeg inviteret familien ud at spise, og det var meget hyggeligt. Vi var på Bone's, hvor vi fik god mad. Lille Frederik opførte sig pænt og tog sin første bytur med ophøjet ro.

I dag har jeg overrakt nøglen til lejligheden til de nye ejere, så nu er jeg helt ude af det kapitel. I eftermiddag har mor og far hjulpet med at pakke min bil. Det gik faktisk forbavsende let. Det er lige før, at der er så meget luft, at man skulle tro, at jeg har glemt noget. Det tror jeg nu ikke, jeg har. :)

Min næste post i bloggen bliver fra Rumænien. :)

Vi ses!

Så er det afgjort. Jeg forlader Danmark d. 7. august.

Da jeg ikke har mulighed for at deltage i Frederiks dåb, har jeg besluttet at tage af sted tidligere end først tænkt.

Jeg kører fra Aalborg mandag morgen og kører til Dortmund, hvor jeg har booket et værelse på et hotel til en overnatning. Næste dag kører jeg fra Dortmund til Salzburg og overnatter på et hotel det. Den 3. dag kører jeg fra Salzburg til Arad i Rumænien, hvor jeg mødes med Dani. Vi tilbringer resten af dagen der og overnatter på et hotel, inden vi kører sammen det sidste stykke til Bukarest. På denne måde tager det godt nok 4 dage, men det kommer også til at være langt mindre stressende for mig.

På arbejdsfronten går det også fint. Jeg bliver kastet ud en masse forskelligt, men alle ved, jeg er ny, så de er alle gode til at hjælpe mig i gang. Forhåbentlig kommer jeg snart til at kunne arbejde hjemmefra, så jeg er fri for de 2x120 km hver dag. Der mangler bare lige en lille kode, som er bestilt...

Jeg er i fuld gang med at pakke, sortere, smide ud og så videre. Det er sådan set et ret stort arbejde, når man kun har 4 flyttekasser plus det løse at pakke ned i...

Efter første uge og solgt lejlighed

Så har jeg harft min første uge i mit nye job, og hvor det var ret forvirrende og nyt det hele de første par dage, så synes jeg allerede nu, at jeg er ved at få en lidt bedre ide om, hvad mit job går ud på.

Grundlæggende handler det om, at det team, som jeg er ansvarlig for, står for opdatering af de fleste af hp.com internetsider i alle de europæiske lande på alle sprog, samt de overordnede sider for nogle store produkter, som HP udvikler. Der er mange nye mennesker, jeg skal lære at kende, og mange programmer og værktøjer, som bruges til at holde styr på det hele med. Men det kommer nok. Jeg er optimistisk. :)

Fredag aften fik jeg den glædelige besked, at min lejlighed er blevet solgt. Det løfter lidt af trykket fra mine skuldre. Det var sådan set den sidste store ting, der skulle falde på plads. De andre har været jobbet og opholdstilladelse - begge to ting, som det endte med at HP blev løsningen på. Nu er der kun småting tilbage, som at få ansøgt om refundering af registreringsafgift på bilen, opsigelse af diverse abonnementer og sortering og pakning af mine ting og sager.

Første arbejdsdag hos HP

I dag var min første arbejdsdag hos HP i Århus.

Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal køre så langt for at komme på arbejde ret længe. Jeg skal kun være på kontoret dernede i 3-4 uger, maks. Så vil jeg kunne arbejde hjemmefra over Nettet.


Jeg mødte kl. 10 og hilste på Iben, som er min direkte foresatte. Hun er den, der er i gang med at sætte afdelingen i Bukarest op og den, der ansatte mig. Hun er meget flink, og jeg tror, at vi nok skal komme til at arbejde godt sammen. Nu skal vi lige vænne os til hinanden, som man jo nok altid skal, når man møder nye mennesker.

Jeg fik udleveret en laptop, og det meste af dagen gik sådan set med at installere diverse software på den, samt at få bestilt lidt tilbehør dertil, såsom en taske og en mus. Noget egentligt arbejde blev det ikke til i dag, men det kommer i morgen, er jeg blevet "truet" med. ;)

Jeg er ret træt efter en masse nye indtryk, og også lidt forvirret over de mange afdelinger og forkortelser for afdelinger, jeg skal lære. Det kommer nok hen ad vejen, men lige nu virker det ret uoverskueligt. :)

Nu vil jeg slappe lidt af og tidligt i seng, så jeg kan være frisk til de 110 km i morgen tidlig, samt en dag med flere udfordringer.

Den første post

Dette er den første post af forhåbentlig mange i min Blog om min flytning til Rumænien, mit nye job og mit liv i Rumænien, når jeg er kommet derned.
Det er i dag den 30. juni, og jeg har haft min sidste arbejdsdag hos Danske Fragtmænd. Det var både en normal arbejdsdag og en helt speciel dag på een gang. Der var jo opgaver, der skulle udføres, men samtidig var der også så mange at sige farvel til, og mange der ville sige farvel til mig. Til mine forhenværende kollegaer vil jeg hermed sige tak for den flotte afsked og de fine gaver. Tak til alle!

På mandag starter jeg i mit nye job hos Hewlett-Packard i Århus. Det glæder jeg mig meget til - det bliver helt sikkert spændende og interessant. Selvom jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg kommer til at lave, så er jeg overbevist om, at det bliver helt anderledes end mit arbejde på fragtcentralen.