Så er der kun 16 timer til afgang...
I morgen tidlig kommer både Randi og Rolf og spiser morgenmad med mig, mor og far.
Det er rigtig dejligt, at de lige kommer og siger farvel, inden jeg sætter kursen sydover.
Jeg havde jo ellers fået pakket mine kasser og fået slæbt dem ud til mor og far, men er så blevet bedt om at lave en liste over de ting, som jeg har med. Det skulle jeg bruge ved grænsen, sagde HP's afdeling, som hjælper mig med flytningen. Så det fik jeg gjort fredag aften. Udpakke de fire flyttekasser og genpakke, imens jeg skrev ned, hvad der var.
I går, lørdag, havde jeg inviteret familien ud at spise, og det var meget hyggeligt. Vi var på Bone's, hvor vi fik god mad. Lille Frederik opførte sig pænt og tog sin første bytur med ophøjet ro.
I dag har jeg overrakt nøglen til lejligheden til de nye ejere, så nu er jeg helt ude af det kapitel. I eftermiddag har mor og far hjulpet med at pakke min bil. Det gik faktisk forbavsende let. Det er lige før, at der er så meget luft, at man skulle tro, at jeg har glemt noget. Det tror jeg nu ikke, jeg har. :)
Min næste post i bloggen bliver fra Rumænien. :)
Vi ses!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar