Her ser I en laaang række hylder med julepynt og på nederste række hænger der guirlander side om side på 20 meters hyldeplads... Billedet er fra den Carrefour butik, der ligger tættest på os. Der er vist 5 i hele Bukarest. Alle på størrelse med Bilka eller større. Derudover er der masser af andre supermarkeder af samme størrelse.
Den ortodokse tro siger, at man skal faste fra 15. november til og med 24. december. Det vil sige, at man ikke spiser kød, æg og mælkeprodukter (dette udelukker også chokolade) i denne periode. Ikke alle faster, og der ses ikke ilde på dem, der ikke gør. Fasten viser, at man kan afholde sig og har selvkontrol. Men når julen så kommer 25. december, så er det en stor spisefest, hvor man serverer alt det, man har afholdt sig fra at spise under fasten, til ære for fødslen af Jesus Kristus.Juleaftensdag kørte vi op til Danis mor og stedfar og hyggede os om aftenen. Der blev ikke spist så overdådigt, for der var jo stadig faste, men det vi fik var alligevel godt. Jeg fik bl.a. bagte bønner med pølser (de skulle have været uden kød, men der var røget en forkert dåse ned i kurven, hvilket jeg var glad for :-)), og der var pommes frites og salat. Vi delte gaver ud omkring kl. 22 - så ville Danis mor ikke vente længere. Omkring kl. 23 gik vi i seng. Næste dag var store spisedag. Der var ikke rigtig morgenmad... Efter turen i kirke, startede vi kl. 11 med kyllingesalat, grøn salat (til ære for mig), hjemmelavede pølser og "toba", som er en slags sylte, men med næsten ingen gele. Derefter var det tid til grillede kødvarer (Adrian grillede dem i haven, selvom der var ret koldt). Jeg havde forresten hjulpet med at stoppe pølserne aftenen før... okok, jeg pressede det hvidløg, der skulle deri. :-) Vi holdt lidt pauser ind imellem og gik også en tur ned til floden (Râul Buzau), som løber ganske tæt forbi deres hus. Til sommer skal vi derned og fiske. Det tager kun ca. 10 minutter at gå dertil igennem en lille æbleplantage, de har.
Den 26. fortsatte spiseriet, men på lidt nedsat styrke. :) Jeg kan slet ikke følge med de andre, men det kommer måske... Danis mormor kom sammen med en præst, som er en ven af familien og hans yngre assistent, eller hvad man nu kalder det. Den unge mand talte engelsk, så ham kunne jeg tale lidt med. Det var meget hyggeligt, så længe samtalen ikke blev alt for religiøs. Men det var nu ikke så stort et problem. Det var rart at se Danis mormor udenfor hjemmet - hun virkede meget mere frisk at se til. Morfaren er ikke så godt gående efter en blodprop i hjernen sidste sommer, så han kommer desværre aldrig udenfor hjemmet mere.
Henimod aften kørte vi hjem og tilbragte natten hjemme.
Den 27. tog vi med tog til Brasov, hvor Dani havde bestilt hotelværelse til to nætter i anledning af min fødselsdag. Det var samme sted, vi boede, da vi var der til hendes fødselsdag. Vi havde endda samme værelse. Det var en hyggelig tur, og byen, der ligger i bjergene, var fin med sne og frost. Ikke meget sne, men nok til at give et pænt indtryk.
Den 29. tog vi toget tilbage til Bukarest og kørte så op til Danis mor igen, for det var hendes 50-års fødselsdag. Der var også besøg af nogle venner og noget familie. I alt var vi 12 personer. Det var meget hyggeligt og festligt. Der blev både danset og sunget... men ikke af mig og Dani. Måske er vi ikke gamle nok... eller også er jeg bare ikke vant til dette, og hun holdt mig selskab. :)
I dag, d. 30., er vi så kommet hjem igen. Den oprindelige plan var at tage tilbage til Brasov og holde nytår med Danis kusine, men det er vi gået fra, da det både ville blive dyrt, og vi egentlig er ret trætte efter julen. Så vi holder nytårsaften hjemme alene, og hygger os med god mad.
Til jer alle sammen:
GODT NYTÅR!
Og til dem, der har sendt julekort og ikke fået et tilbage (endnu): TAK!
