tirsdag den 5. maj 2009

Det ser ud til, at det endelig er ved at blive sommer i Bukarest. Det har trukket noget ud, og foråret har ikke helt villet slippe taget, så der har været en del regnfulde og kølige dage. Selvom der stadig er regnbyger på programmet, så er temperaturerne ved at kravle op ad termometeret, og i dennu uge får vi 20-25 grader. Et kig på langtidsudsigten viser stigende temperaturer for næste uge.

Som altid er vores gæsteværelse åbent for hvem, der skulle have lyst til at besøge os. :)

Jeg har "læst" Drageløberen som lydbog. Den gjorde et stort indtryk, og vi så efterfølgende filmen. Der manglede en del fra bogen, men ellers var historien også god som film, selvom jeg synes, at en fortæller til at binde scenerne sammen kunne have været et stort plus. Nu er jeg åben for næste bog - eventuelt den anden bog fra samme forfatter. Eller hvis I har andre forslag, modtages de gerne. :)

I weekenden købte vi et nyt bord til akvariet. Det skuffemøbel, det står på nu, er fra IKEA, og er ikke bygget til at bære et 100 kg tungt akvarie. Det buler lidt nedad på midten, og det fik også nogle skrammer, da vi flyttede. Nu har vi købt et rigtigt akvariemøbel, som er stærkt og har ekstra støtte på midten. Det er dog i lyst træ/laminat, så det passer ikke så godt til vores kirsebær-farvede reoler. Vi har prøvet at lakere det på bagsiden med en farvet lak, men det virker ikke så godt, så vi lader det nok forblive lyst. Det gamle møbel er også i bøgelaminat, så vi burde være vant til det.

Vi var i biografen sidste weekend for at se Monsters vs. Aliens - men da det viste sig at være en version med rumænsk tale, valgte vi i stedet at se "He's just not that into you" (Han er bare ikke vild med dig). Det var en ok film, selvom jeg dog godt kunne have brugt lidt mere action eller i det mindste en pointe. :) Af andre film vi har set (via download) kan nævnes: Twilight (Tusmørke), Horton hears a Who (Horton og støvfolket Hvem), Role Models, Rendition (Afsløringen), Bolt, Gran Torino, Marley & Me, Ocean's 11, 12, 13, Vicky Christina Barcelona samt en masse afsnit af tv-serien "Heroes" og "House MD".

4 kommentarer:

  1. Jeg har prøvet at tænke på andre lydbøger i samme genre, og er nået frem til disse:
    - Om Afghanistan og konflikten dér:
    De danske tigreAl-Qaida - Vejen til 11. septemberDer er også nogle historiske romaner, dog ikke helt på samme gribende måde:
    De grønne skovesamt Stephen King, da du også lader til at være til gys: Duma KeyDu kan også bare kigge omkring på EnNyBog.dkGod fornøjelse, og fortsat godt forår :-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes du skal læse shopaholic bøgerne. Hihi. Har du/Dani set filmen? Jeg har ikke endnu. Men har set Marley and me,og Chr Gran Torino. Han sagde den er rigtig god. Og jeg har også hørt fra en kollega at Twilight er god. Håber I har det godt, og I er heldige at have dejligt vejr. Her er det blevet koldere efter en længere periode med dejligt forårsvejr. Knus søsteren

    SvarSlet
  3. Tak for tipsene. Jeg har nu "skaffet" mig Khaled Hussainis nye bog "Under en strålende sol", og har lige startet den i dag, på vej til arbejde.

    SvarSlet
  4. Hej Dan..Jeg faldt over din blog og da jeg er gift med en rumæner på 7 år, er det dejligt engang imellem og læse lidt der nedefra,vi bor i det nordlige sjælland i danmark,og i rumænien er vi i judetul valcea,vi tager til rumænien 2-3 gange om året,har lige holdt påske dernede og skal afsted til sommer igen,vil en gang imellem gå på din blog og kigge lidt.la revedere.

    SvarSlet