lørdag den 24. januar 2009

Trafikuheld

Så var vi involveret i et færdselsuheld...

Vi kom kørende på en to-sporet vej på vej hjem fra indkøb i Carrefour. Vi kører i spor 2, for normaltvis holder der biler parkeret i spor 1 her og der.

Vi ser en bil bakke ud fra at være parkeret på fortovet ved en restaurant, og jeg regner med, at han bliver holdende i spor 1, indtil han kan flette ind i trafikken. Men det gjorde han så ikke... I stedet laver han en flot u-vending for at køre i modsatte retning... uden at se sig tilbage... og derved så han ikke, at vi kom kørende sammen med andre biler.

Jeg hamrer bremsepedalen i bund, og vi skrider stille og roligt ind i ham... vi rammer dog ikke voldsomt hårdt. Her er resultatet på vores bil:
Vi rammer hans venstre baghjul og får kun ridset alufælgen lidt:

Men så er det, at en ung kvinde i en anden bil kommer og passerer vores bil på sporvognsskinnerne i midten af gaden. Hun forbikører vores bil i spor 2 og hamrer ind i snuden på den bil, vi ramte. Side-airbags aktiverer i hans bil og fronten bliver fuldstændig smadret/slået af. Hendes bil bliver beskadiget ganske grundigt i forreste, højre side. Ingen kommer dog noget til. Ikke en skramme på nogen af os.
Den bil, der startede det hele med den sindsyge manøvre, kom til at se sådan ud:



Den står på sporvognsskinnerne, og der danner sig snart en ret lang kø af sporvogne. Vi kan ikke flytte den, for hjulene er blokeret. Chaufføren i den første sporvogn ringer efter et fejeblad, der kan komme og fjerne bilen. Da den er på lad, kører vi alle til politiet. De har et særligt kontor, der udelukkende tager sig af rapporter i forbindelse med færdselsuheld uden personskade.
Ham, der forårsagede hele uheldet, er tyrker og ikke fastboende. Han kommer sammen med indehaveren af bilen, som han havde lånt. Efter 2,5 timer bliver det endelig vores tur, og betjenten tager rapport. Vi skulle alle udfylde en ulykkesbeskrivelse og opgive forsikringsoplysninger osv. Han besigtiger også bilerne og laver en "kvittering" til brug for reparationer til forsikringen. En halv time senere kan vi endelig køre hjem.
For os var der kun mindre skade, men vi skal da have det lavet. Vi vil prøve at se, om vi kan komme på værksted i løbet af ugen. De to andre var meget mere beskadiget, og det var lidt skræmmende at være med i sådan noget. Men heldigvis kom ingen til skade, og alt blev ordnet i fordragelighed.

3 kommentarer:

  1. Hey storebror!

    Som sagt i telefonen, var det godt at der ikke skete jer noget. Det må have været noget af et chok at han pludselig holdt på tværs dér hen over vejen.

    Hilsen
    Lillebror

    SvarSlet
  2. Hej Dan. Godt der ikke skete noget med jer og de andre. Det kommer til at tage tid, at komme over det chock. Hilsen Moderen

    SvarSlet
  3. Hey bro. Ja med den tætte trafik der er nede hos jer konstant, skulle det vel ske før eller siden. Selvom I kører godt, gør alle andre det jo desværre ikke. Så godt der ikke skete noget med jer, men ja det er nok lige noget man skal komme sig over alligevel. Knus søsteren.

    SvarSlet