Så er vi flyttet. Det gik uden store problemer, og dem, vi havde hyret til at hjælpe, var effektive og hurtige. Det var nogle bomstærke fyre - én af dem tog komfuret alene og løftede det op og bar det rundt...
De sidste dage har vi så brugt på at komme i stand i den nye lejlighed. Det er efterhånden ved at ligne et hjem, nu hvor flere og flere kasser bliver tømt og gemt af vejen. Når vi har fået ryddet helt op, tager jeg nogle billeder, så I kan se, hvordan det ser ud.
I denne weekend tager vi til Robesti og besøger Danis mor og Adi. Det er Adis fødselsdag i dag. Vi tager dog først derop i morgen. I aften skal vi købe en fødselsdagsgave - vi ved ikke rigtigt hvad, men det bliver nok noget tøj eller parfume.
Vejret har været lidt vådt og kun omkring 20-22 grader den sidste uges tid. Det har engentlig været ok med lidt køligere vejr. I næste uge kommer varmen dog tilbage med op til 35 grader.
Vi glæder os til at mor og far kommer i næste weekend. Vi tager dem med på torvet en dag og køber ind til aftensmad. Torvet er liiidt større end det i Aalborg, og det er hver dag. Lige nu er det sæson for meloner - både vand og honning. Tomater og agurker er også rigtig gode og billige nu. En anden dag kan vi tilbringe i et nyt, kæmpe indkøbscenter. Eller i hvert fald noget af en dag. :)
Jeg håber, det går godt for jer alle i Danmark, som følger med her. Nu har vi en 3-værelses lejlighed, så vi har god plads, hvis I skulle få lyst til at besøge os. :)
Hejsa. Det lyder rigtig spændende med lejligheden. Det lyder jo også til I skifter det meste af inventaret ud, så det blir noget helt andet vi får at se, når du du får taget billeder af det end det vi har set live :o) Ja far og mor er jo nede hos jer nu, og iht mors sms om at være kommet derned hygger I jer. Ville ønske vi også ku være der, men det må blive en anden gang :o)
SvarSletVi var jo på Langeland sidste uge med Rolf og Pia og det var rigtig hyggelig. I kan se lidt billeder derfra på Frederiks blog.
Knus søs