I weekenden har vi fået et ganske pænt lag sne. Der er nok kommet omkring 20-25 cm i alt. På billedet er vi ved at grave bilen fri, så vi kan komme ud at handle. Det skulle forblive koldt de næste dage, så det varer lidt tid, inden sneen forsvinder igen.
Dani rejser i dag til Stuttgart for at besøge sin chef på kontoret der. Hun kommer tilbage på torsdag. Vejret skaber nogle forsinkelser i flytrafikken. På dette tidspunkt sidder hun i lufthavnen i Bukarest og venter på at komme afsted. Flyet er allerede 2 timer forsinket - men det er nu mest på grund af vejret i Tyskland, hvor der angiveligt er ret meget sne også. Hun skal skifte i München, så jeg håber, at det fly også er forsinket, så hun ikke kommer for sent til det. Men så må Lufthansa sætte hende på det næste fly... hvis der er plads.
Vi døjer en del med skimmelsvamp i lejligheden denne vinter. Sidste vinter havde vi ikke det problem, så vi ved ikke, hvad der er ændret. Måske er det bare vejret, der er anderledes fugtigt i år. Nu har vi taget konsekvensen og bestilt en affugter. Den er godt nok lidt dyr, men i det lange løb er det nok det værd - både for helbred og indbo. Vi håber, den kan eliminere problemet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar