søndag den 21. februar 2010

Sådan så der ud på parkeringspladsen bag vores blok den 7. februar. Der var kommet rigtig meget sne, og med kraftig vind var det føget sammen i store driver, der halvt begravede biler.

Siden har der været kolde dage, men heldigvis er det nu vendt, og vi har plusgrader. Det meste af sneen er væk, og denne weekend havde vi 14 grader lørdag og 10 grader i dag, søndag.

Vi brugte tiden i dag til at tage i et nyt storcenter, der angiveligt er østeuropas største. Der er en IMAX biograf, samt 20 almindelige sale. Der er skøjtebane og masser af restauranter og butikker. (Ja, Randi, vi skal nok tage derhen, når I kommer. ;))



På arbejdet går det ok i mit nye job. Det er lidt stressende at være "people manager" i stedet for "project manager", men det kan jo nok forventes, især i starten. Jeg har endda "kun" de europæiske folk endnu, da dem i asien endnu mangler at blive indlemmet i teamet.

Dani har også fået nyt arbejde. Fra 1. maj skifter hun til et andet team i HP, hvor hun skal være "Reporting Analyst Specialist". Grundlæggende skal hun overvåge andres arbejde, og se om de processer, der bruges er gode nok, eller kan optimeres. Hun valgte dette job, som er et sidelæns spring til et nyt arbejdsområde (relateret til det gamle) i stedet for at tage en team lead stilling i et andet team, da hun stadig ville være knyttet til sin nuværende chef. Vi blev enige om, at det nok var bedre, for at undgå for meget stress, da det ikke er helt optimale forhold i den position. Og hvem ved hvilke muligheder, der er for at avancere senere hen i det nye job?

Vi er på udkig efter et nyt kamera, da det gamle hele tiden viser "lavt batteri" og slukker efter et par billeder. Og det er selvom det har friske batterier. Vi er blevet enige om at investere i et kompakt super-zoom kamera fra Fujifilm. Glæder os til at få det (ok, nok mest mig). :)

Dani tager med sin mor og søster en weekendtur til Barcelona 5.-9. marts. Jeg valgte ikke at tage med, så de kunne have en tøsetur med shopping, og hvad de nu ellers har lyst til. Det er en gave til deres mor i anledning af mors dag, som fejres 8. marts (Internationale kvindedag). Så jeg kommer til at være alene hjemme i nogle dage... hvad skal jeg dog finde på?




2 kommentarer:

  1. Hej. Jeg tror Randi kan bruge en hel måned på det megacenter. Wauv, hvor fedt det ser ud.
    Måske du kunne finde på noget sammen med Vijai? når tøserne skal på tur. Ellers er det jo altid dejligt bare at slappe af.
    Knus Moderen

    SvarSlet
  2. Mor du har sikkert helt ret :) Nøøøøj...vi glæder os også til at komme..

    SvarSlet