tirsdag den 1. april 2008

Vi holder ferie på Malta til sommer. Vi var på rejsemesse i weekenden og fik 1 ton brochurer. Vi havde egentlig planer om Tyrkiet, men det var altsammen så dyrt. Så da vi så et tilbud på Malta til €430/pers, valgte vi det. Det er en charterpakke inklusive halvpension (morgenmad + aftensmad). Vi kommer til at bo på Hotel Bella Vista i byen Qawra. Vi regner med at tage af sted midt i juni. Vi tager hen til rejsebureauet i weekenden og køber rejsen.

I morgen starter NATO topmødet i Bukarest officielt, men allerede den sidste uge, har der været mindre kaos i byen med afspærrede gader og generalprøver på kolonnekørsel osv. Statsledere fra hele verden vil være i byen, og på grund af det er befolkningen nærmest taget som gidsler, da dele af byen er lukket for adgang omkring Parlamentspaladset (Ceausescus palads). Det har dog også haft en positiv effekt, for der er nu blevet gjort pænt i de områder omkring paladset. Der er plantet blomster i pæne mønstre, og gaderne er endda blevet vasket med sæbe....(!) Der er rigtig meget politi overalt. Man har bragt betjente ind fra resten af landet -de er blevet udvalgt efter, hvordan de ser ud. Man ville ikke have alt for lurvede eller overvægtige betjente i gaderne. Men alt-i-alt er det nu meget spændende at følge med i... synes jeg.

Vejret har ikke været alt for godt på det sidste. Der er lidt køligere end normalt for årstiden. Det har regnet noget, og temperaturen kommer kun op omkring 10-15 grader om dagen. Nogle nætter er den næsten nede på 0. Vi var på torvet i weekenden, og udover nogle grøntsager, købte vi også nogle stedmoderblomster, som jeg har plantet i en altankasse på altanen. De hænger dog ikke udenpå altanen, men står indenfor. Jeg har også sået Flittiglise og nogle andre små, lilla blomster.

Vi har købt billetter til koncert med Kylie Minogue, som kommer til Bukarest 17. maj. Jeg glæder mig til at se hende igen. Showet i Aalborg for nogle år siden var godt, og jeg regner med at få et flot show at se denne gang også.

Det var alt for denne gang. Hilsner til alle. Håber I har det godt.

1 kommentar:

  1. Hejsa,

    Det lyder da godt nok spændende med det topmøde. Det er godt nok meget, der bliver gjort ud af det. Det er egentlig lidt noget pjat. De er da også kun mennesker, og i øvrigt bruger de nok det meste af tiden på møder o.l. Lidt sjovt at de fravælger de grimme politibetjente :)

    Jeg kunne da ikke huske at du var til Kylie i Aalborg. Det var i hvert fald et supergodt show, så I har noget at se frem til!

    Vi var til scanning i går (onsdag). Alting ser helt fint ud og der var kun en enkelt baby i Pias mave :) Det var nogle gode billeder - man kan sågar tælle babyens fingre!

    Knus
    Pia & Rolf

    SvarSlet