tirsdag den 4. december 2007

Akvarium







Vi har fået akvarium og flyttet om på stuen... eller også var det i omvendt rækkefølge.
Vi har mere eller mindre byttet om på de to halvdele af stuen, så nu står tv'et mellem døren og altanen med sofaen overfor, og reoler og skrivebord er i den anden ende af rummet. Akvariet er i hjørnet ved siden af skrivebordet. Det er et 63 liter akvarium og vi har lidt forskellige småfisk deri: to par guppyer, en lille stime sumatrabarbe og nogle bundfisk.


På arbejdet har jeg haft den årlige Focal Point Review, hvor man sammen med sin manager gennemgår året målsætninger og personlige mål, og ser, hvordan det er gået med at opnå dem. Det danner så basis for, hvor stor lønforhøjelse man får og hvor stor en andel af årsbonus, man kan tilkomme. Meget amerikansk system... Man fastsætter også nye mål for næste regnskabsår, som man så skal prøve at opnå. Man får også en "karakter" for året, der gik, I, P eller K. Improvement needed, Performer og Key Performer. Jeg forventer et P, da det er mit første år, og jeg ikke har udført nogle vildt store ting. Dani fik et K - som virkelig var fortjent. Hun er kommet meget langt og har gjort meget i sit første år.


Der er ikke rigtig julevejr her endnu. Der er lige over frysepunktet om natten, og 5-10 grader om dagen med enkelte dage op til 12 grader. I dag har det regnet og været kedeligt og gråt. Det ser ikke ud til at ændre sig de nærmeste dage.


Ønskelister er på vej....
Dani siger hej til alle!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar