lørdag den 14. april 2007

Mor og far har været på besøg i en uge i påsken. De ankom skærtorsdag og var her indtil onsdagen efter. Vi var meget glade for at have dem boende og syntes, at besøget var meget hyggeligt. Vi var en tur i Brasov, hvor vi overnattede. På vej tilbage derfra stoppede vi i Sinaia og så Peles-slottet, som er den forhenværende konges sommerhus. Påskesøndag kørte vi op til Danis mor og stedfar. Vi havde et hyggeligt ophold der med en overnatning. Vi spiste meget og godt. De var meget glade for at møde mine forældre, ligesom min mor og far også var glade for at møde dem. De kom godt ud af det med hinanden, selvom der var nogle sprogproblemer. Ved hjælp af Dani, hendes søster og mig kunne der dog være nogen kommunikation, hvor vi så oversatte frem og tilbage. Da vi kørte hjem fra besøget hos dem var vi en tur forbi "de mudrede vulkaner", som er et sted hvor mudder kommer op af undergrunden som små vulkaner. Det er dog koldt, og bliver presset op af gasser - ikke af varme kilder. Tirsdag blev brugt på sightseeing i Bukarest. Der var besøg på Folkets Hus, som Ceausescus palads kaldes. Gåtur i Bukarest centrum blev der også tid til og om aftenen var vi i et stort indkøbscenter. Vejret var perfekt det meste af tiden. Om tirsdagen var der omkring 23-25 graders varme og solskin. Vi blev vist alle lidt solbrændte. Jeg har i hvertfald en fin linie på armen efter ærmet fra t-shirten og i nakken også. Far var også temmelig rød i ansigtet efter en dag i solen. :)

Vi har lige bestilt flybilletter til at komme til Danmark i juni, når Randi og Christian skal giftes. Vi flyver med discount flyselskaber: Wizzair til London, og Ryanair fra London til Århus. Det er ikke optimalt med to forskellige lufthavne i London, men det sparer os for næsten 1000 kroner, når vi trækker udgifter til transport i London fra også. Er der nogen, der melder sig til at hente og bringe os i Tirstrup d. 13. juni om aftenen (ank. 22.20) og d. 18. juni (afg. 10.30)? :-)

1 kommentar:

  1. Hejsa. Dejligt at I havde en hyggelig påske med de gamle på besøg :o) Det var også dejligt for os herhjemme at slippe for dem..ej det er selvfølgelig gas og de kan ta det :o)Vi har også set både jeres og far og mors billeder, og man kan se I har det godt og hygger jer, så det er dejligt.

    Vi glæder os meget til at se jer i juni..ja I har bestilt billetter til at komme til DK, men I har da ikke sagt tak for invitationen og om I kommer eller ej til brylluppet ;o)

    Mange knus
    fra søsteren

    SvarSlet